Ole Wivel – kulturel opportunist og bannerfører i bogens verden

Ole Wivel (1921-2004) er en af de forfattere, der har haft størst betydning for dansk litteratur og kultur siden anden verdenskrig. Han har vedvarende været en skiftevis poetisk, pragmatisk og opportunistisk praktiker - som lyriker, essayist, erindringsskribent, redaktør, forlagsdirektør, embedsmand, politiker og igangsætter af noget nær Guds nåde. Kort før årtusindskiftet udsendte Wivel to highlights: trilogien Erindringsmotiver (1999) og samleværket Digte 1948 – 98 (1999). Erindringsmotiver udgør et hovedkapitel i Wivels forfatterskab og hele den nyere tids danske kultur- og forlagsliv. Og det firehundrede siders fyldige udvalg Digte 1948-98 gør status over et langt lyrisk forfatterskab, der altid har forholdt sig søgende og spørgende til sin egen tid og til tidernes skiften.

Dette foredrag vil se på Wivels forfatterskab og kulturelle indsats med samme øjne som han så på verden omkring sig: kendetegnet af en sandhedssøgen, der udspringer af konkrete situationer og personer. Wivels metode består i aldrig at røre dét, Martin A. Hansen kaldte hjerteskuddet. At afsøge sandheden på denne måde, med tre skridts afstand også til sig selv, får forfatterskabet til at veksle frem og tilbage mellem eksistentiel tvivl og kunstnerisk befrielse, mellem selvopgør, opgør og tidskritik.

Foredraget præges i særlig grad af den diskussion omkring 2. verdenskrig, modstansbevægelse, stikkerdrab etc., der er aktualiseret i de sidste par år. Wivel og andres eventuelle idealisering af den nazistiske kultur sættes i perspektiv, bl.a. gennem hans dialog med Martin A. Hansen, sådan som den er skildret i den nye udgivelse af Martin A. Hansens breve: Kætterbreve I-III (2004). Kætterbreve kaster nye og overrumplende synspunkter ind i debatten; foredraget vil gøre det samme.

Foredraget illustreres – via et handout – med en citatmosaik med tekster af og om Ole Wivel og hans tid, foruden de senere års diskussion af eventuelle nazistiske tilhørsforhold.