Komparative litteraturstudier og komparatible kortformer i dansk litteratur 1600-2000

Hvad kan en klassisk disciplin som det komparative litteraturstudium bruges til i dag? Hvad er dets teoretiske og praktiske vilkår i vores tid, og hvordan kan disse vilkår gøres til metodiske principper for læsningen af forskellige litterære kortformer fra barokken til i dag?

Kursets udgangspunkt er, at det netop er det moderniserede komparative studium fremfor noget, der er kongenialt til at studere de litteraturhistoriske og -teoretiske implikationer, den stigende mængde af forskellig moderne litterære kortformer er præget af. Der er i Danmark gennem de senere år fremkommet en række littteraturteoretiske og -filosofiske studier af især 1700-tallets lyrik og den romantiske litteraturs æstetik og kontekst (af bl.a. Frits Andersen, Peer E. Sørensen, Dan Ringgard, Jesper Gulddal, Marie Louise Svane, Dorte Jørgensen og Jacob Bøggild). Disse studier inddrages som baggrund for konkrete komparative læsninger af kortprosa fra de sidste 10-15 år, der sammenholdes med ældre tekster fra forskellige tider og litterære strømninger. Fx sammenholdes Højholt med Ewald, Seeberg med Brorson, Søren Ulrik Thomsen med Ingemann, Halfdan Rasmussen med Sophus Claussen og Naja Marie Aidt med Christian Winther.

Kurset indledes forelæsninger om det komparative litteraturstudium som sådan, der reflekterer fire beslægtede hovedfelter af relevans herfor: Det komparative litteraturstudiums historie; genrebegrebets betydning for det komparative studium; værkbegrebets udvikling og betydning for det komparative studium og endelig intertekstualitet og intratekstualitet i det komparative studium. Deltagerne anmodes om at foreslå litteratur til faget.