Litterære genrer og litterær kultur i 1700-tallet

Faget gennemlyser et ældre litteraturhistorisk funderet stof og hele dets traditionsforvaltning for i et behersket og pragmatisk omfang at befri den fra sig selv og oplyse dens mange anakronismer og teoretiske blindgyder. Et litterært 1700-tals felt, der per stadig levende tradition har sine grænser trukket op af en langt hen romantisk litteraturhistoriografi. Men også et felt, hvis moderne, teoretiske og epistemologiske erfaringshorisonter kan tegnes op på ny, uden at traditionens viden om stoffets netop historiske betingethed tilsidesættes, men forhåbentlig netop afdækkes fra nye sider.

Kurset belyser en række litterære og litteraturhistoriske felter fra 1700-tallet i nyere litteraturhistoriografiske og -teoretiske perspektiver. Det sker fx med henblik på at analysere dialogicitet i praksis – trods periodens tilbagevendende brug af monologiske genrer (det tvetydige rationalitetssprog vs. det emfatiske lyriske sprog). Det tidlige 1700-tal og rationalismen iklædt klassicistisk retorik har som en del af tidens litterære udtryk slet ikke været gjort til genstand for akademisk smidiggørelse i samme grad som 1700-tallets såkaldt følsomme lyrik. Fx er rationalismens mange paradoksale satiriske og parodiske former et tegn på, at den rummer ret så smidige og selvrefleksive syn på sprog og verden, der nok er væsensforskellige fra den følsomme lyrik, men har lige så radikale konsekvenser for sin tid som for udviklingen af 1800-tallets og siden hen modernismens litterære bevidsthed.

Hvad angår læsningen holder vi horisonten så åben som muligt er, men tager hele tiden udgangspunkt i konkrete tekstlæsninger. Ud over kanoniserede tekster om 1700-tallet læser vi (uddrag af) ældre såvel som nyere, litterære, teoretiske såvel som historiske, lokale såvel som internationale tekster – fx André Jolles Einfache Formen (1930), Ian Watts The Rise of the Novel (1957), Hakon Stangerups Romanen i det attende Aarhundrede (1936), Hayden Whites forskellige studier, Isaac Kramnick (red.): The Portable Enlightenment Reader (1995), A. O. Hirschmanns The Rhetoric of Reaction. Perversity, Futility, Jeopardy (1991), J. Natoli og L. Hutcheon (red.): A Postmodern Reader (1993),  foruden nyere danske studier og antologier som Tyge Kroghs Oplysningstiden og det magiske (2000) Per Dahl m.fl. (red.): 1700-tallets litterære kultur (1998) og Lasse Horne Kjældgaard og Mads Julius Elf (red.): Mere lys! Indblik i oplysningstiden i dansk litteratur og kultur (2002) og Per Olov Enquist: Livläkarens besök (1999). Dertil kommer endelig nyere lyrik og prosa, der forholder sig til 1700-tallet.