Litterær karakter

Hvad er en litterær person, en litterær karakter? Hvordan karakteriserer vi en sådan, hvad er altså litterær karakterologi og hvordan inddrager vi den i litterær analyse og fortolkning? Disse spørgsmål fortjener fornyet opmærksom fra litteraturvidenskabens side. Der er to hovedgrunde til at besvare spørgsmålene påny:

For det første er interessen usvækket fra litteraturens egen side. For det andet har vi i de senere år (på den anden side af strukturalismens mord på den autonome karakter eller subjektet og poststrukturalismens ultimative opgør med formel såvel som essentiel repræsentation af en hvilken som helst art) fået et solidt fundament af narratologiske og litteraturfilosofiske studier i udsigelsesformer, i plot, synsvinkler, temporale og senest kronotopiske niveauer – men kun i mindre omfang i litterær karakter.

Der er altså rigeligt litteraturteoretisk og -filosofisk materiale til at svare ud fra. Vi holder os stort set til nyere dansk litteratur og studerer overvejende emnet i forhold til narrative tekster (kortprosa, noveller og romaner), med tilbageblik til bl.a. den realistiske 1800-tals litteraturs karaktertegning. Vi vil desuden perspektivere med lyriske og dramatiske tekster og teorier herom, der indenfor de seneste to årtier har moderniseret udsigelses- og karakterbegreberne på en måde, der reaktualiserer spørgsmålet om litterær stemme, litterær karakter, forskellige interpersonelle og intratekstuelle relationer og funktioner. Endelig kan studiet i den litterære karakter perspektiveres af de sidste årtiers dynamiske studier i fx den selvbiografiske genre.