Peter Christensen Teilmann  
kontakt / foredrag & kurser / kulturformidling / publikationer / cv
 
 
 

foredrag & kurser

foredrag
>> kurser

 

Kulturformidling (www.kulturformidling.info)

Den litterære institution

Den boglige og den digitale litteratur

Litterære genrer og litterær kultur i 1700-tallet

Litterær videnskabelighed og formidling

Komparative litteraturstudier og komparatible kortformer i dansk litteratur 1600-2000

Halfdan Rasmussen – et skyggekabinet i moderne dansk lyrik

Litterær parodi og satire i dansk litteratur 1600-2000

Litterær karakter

Læseren ind i forfatterskabet og ud igen

Danske digtere i det 20. århundrede

Litteratur og historie – litteraturhistoriografi

Kanon- og klassikerproblemer i dansk litteratur 1600-2000

Litteraturen: videnskaben, kritikken, institutionen

Essayistik: litteratur, videnskab og kommunikationsform

Tekst og drama

Kommunikation – inden for og ud over den litterære-akademiske institution

Tage Skou-Hansen – litterær kulturhistorie og forfatterskabslæsning

På kryds og vers – de unge og de ældre i nyere dansk litteratur

Holberg i det 21. århundrede – en klassiker på nye vilkår

Ældre og Yngre Litteraturhistorie
Nyeste litteratur
Kultur- og mediehistorie

 

Litteratur og historie – litteraturhistoriografi

I dette fag sættes litteraturhistorien i såvel historiografisk som receptions- og virkningshistorisk perspektiv ud fra den forskningsmæssige grundtanke: at forstå litteraturhistorien ikke bare som historiske faser og perioder, men også som litterær modus og som samtidighedsproblem. Litteraturhistorien og -historiografiens metoder og principper studeres således både som diakrone og synkrone problemstillinger.

Det styrende diakrone princip er at forstå litteraturhistorien forlæns ved at begribe og læse den baglæns, tilbage gennem de skiftende tiders teoridannelser. På ét niveau gælder det fx om at studere og formidle den 1700-tals litteraturhistorie, der har sine udgangspunkter i 1600-tallet og tager andre veje end den følsomme lyrik, men også komplementerer den. På et andet niveau gælder det om at lade det historiske arbejdsfelt brede sig nedad fra sidste halvdel af 1900-tallets litteratur og opad fra første halvdel af 1700-tallets litteratur.

Det styrende synkrone princip er at forstå litteraturhistorien som en modus, hvor historiske skel mellem fx ældre og nyere litteratur i et vist omfang lader sig ophæve, hvormed det bliver muligt at betragte forskellige tiders litteratur og genrer som kunstformer, der agerer indbyrdes i forhold til hinanden og uafhængigt af tid og sted i forskellige diakrone og synkrone anskuelsesformer.

Faget vil veksle mellem introducerende, problemformulerende og eksemplificerende og tildels eksperimenterende studier i disse principper. På samme måde vil undervisningsformen veksle mellem oplæg, forelæsninger og work shops. Men det forudsatte afgørende er, at det er meningsfuldt at beskæftige sig teoretisk og praktisk kvalitativt med litteraturhistorie og -historiografi, selv om en polemisk indstillet David Perkins siger noget andet i Is Literary History Possible? Det vil være en fordel, hvis den enkelte deltager arbejder med opgaver eller specialer, der involverer litteraturhistoriske problemfelter.