Peter Christensen Teilmann  
kontakt / foredrag & kurser / kulturformidling / publikationer / cv
 
 
 

foredrag & kurser

foredrag
>> kurser

 

Kulturformidling (www.kulturformidling.info)

Den litterære institution

Den boglige og den digitale litteratur

Litterære genrer og litterær kultur i 1700-tallet

Litterær videnskabelighed og formidling

Komparative litteraturstudier og komparatible kortformer i dansk litteratur 1600-2000

Halfdan Rasmussen – et skyggekabinet i moderne dansk lyrik

Litterær parodi og satire i dansk litteratur 1600-2000

Litterær karakter

Læseren ind i forfatterskabet og ud igen

Danske digtere i det 20. århundrede

Litteratur og historie – litteraturhistoriografi

Kanon- og klassikerproblemer i dansk litteratur 1600-2000

Litteraturen: videnskaben, kritikken, institutionen

Essayistik: litteratur, videnskab og kommunikationsform

Tekst og drama

Kommunikation – inden for og ud over den litterære-akademiske institution

Tage Skou-Hansen – litterær kulturhistorie og forfatterskabslæsning

På kryds og vers – de unge og de ældre i nyere dansk litteratur

Holberg i det 21. århundrede – en klassiker på nye vilkår

Ældre og Yngre Litteraturhistorie
Nyeste litteratur
Kultur- og mediehistorie

 

Tage Skou-Hansen – litterær kulturhistorie og forfatterskabslæsning

Forfatterskabslæsning er ikke blot værklæsning. Jo større tidshorisont og jo større tidsbevidsthed såvel som genrebevidsthed et forfatterskab omfatter, jo bedre lader det sig reflektere og belyse af samtidens forskellige litterære debatter og vekslende teoretiske synspunkter. Og desto mere vigtigt bliver det at inddrage ikke blot forfatterens egne udenværker (essays etc.) og forfatterskabets analytiske reception, men også den samtidige litterære debat om (prosa)genren, foruden mere principielle litteraturteoretiske tekster.

Et stort og varieret forfatterskab, der appellerer til denne udfordring med styrke, er Tage Skou-Hansens. For det første løber det igennem flere væsensforskellige faser af dansk litteratur, fra Hereticatiden, 1960'er-modernismen og helt frem til 1990'ernes eksperimenterende og genrebevidste prosa. Og for det andet reflekteres disse faser ikke blot i Tage Skou-Hansens forfatterskab, de forandrer det også. Det aflæses tydeligt i debuten De nøgne træer fra 1957. Og det er specielt en af forfatterskabets sidste udgivelser et kunstnerisk klart udtryk for: den romankreds, der kom efter en lang pause, de i alt fire historier fra det runde bord fra 1986, 1987, 1989 og 1991.

Det er i disse kronologiske yderpunkter af forfatterskabet, at den litterære debat (om prosaen) er mest markant - og det er i disse yderpunkter, at den største stilistiske spænding og forandring af den kunstneriske praksis lader sig måle:

Da Skou-Hansen debuterede var han nyskabende indenfor rammerne af en gammel episk realismetradition. Da han skrev sin seneste romankreds, forandrede han ikke blot sit eget forfatterskab, men gav sit bidrag til den række af formbevidste eksperimenter, der har karakteriseret dansk prosa gennem den sidste halve snes år. Andre prosa-eksempler fra disse to perioder kan med fordel inddrages til at belyse såvel forfatterskabets som genrens lokale forandringer og udtryk.

Vil man belyse specielt den seneste romankreds' stilistiske og kompositoriske praksis, kan man undersøge det indbyrdes forhold mellem bøgernes respektive kompositioner, som den fælles undertitel: en historie fra det runde bord symboliserer. Det  er et vigtigt imperativ i studiet af den enkelte roman: hvordan er den komponeret og skrevet ind i sammenhæng med de øvrige tre bøger i kredsen, og hvilke fortælletekniske betydninger og narrative konsekvenser har det for den historie og de emner, romanen beretter om? Her kan en række aktuelle fortælleteoretiske værker (men også fx Søren Kierkegaard) tages i anvendelse.

Ét af de spørgsmål, der med fordel kan belyses i refleksionen mellem romankredsen og teorien, er spørgsmålet om erindring, genkaldelse og gentagelse, der får sin helt egen karakter i litteraturen: dette, at det spørgsmål som en af hovedpersonerne hos Skou-Hansen formulerer som “hvor det hele begyndte og alting startede”, og som så meget litteratur søger at stille, netop af samme grund ikke lader sig besvare. 

Litteraturens og erindringens paradoks: via fortællingen og genkaldelsen søges noget gentaget, og netop ved denne gentagelse gøres det, der muligvis har været, nyt – er et hovedtema såvel som et stilistisk princip i romankredsen. Og en erfaring, som løber gennem hele Tage Skou-Hansens kunstneriske praksis: nok  gentages visse temaer fra debutromanen De nøgne træer  i og med romankredsen 30 år senere; men den kunstneriske erfaring af gentaget omgang med disse temaer har først og fremmest ført til en befriende ny digterisk gestaltning i de fire historier fra det runde bord.

Det er altså nødvendigt at inddrage forskellige litteraturteoretiske synspunkter på fortællingen og narrativitet i almindelighed. Det skyldes bl.a. forfatterskabets specielle formbevidsthed: På mange måder indgår Tage Skou-Hansen i den store realistiske tradition i dansk prosa. Men som for så mange andre gælder det for hans forfatterskab, at realismens skind bedrager. Det vil derfor blive vigtigt at undersøge  (forskellene på) de fortællemæssige principper i denne transtekstualitet mellem realisme, metarealisme og metafiktion.

Tilsvarende har Tage Skou-Hansens prosa markante selvbiografiske træk. Men forfatteren har aldrig skrevet en selvbiografi. Derfor er det vigtigt at iagttage ligheden mellem fiktion og selvbiografi: for at præcisere de væsentlige og absolutte forskelle imellem de to udtryksformer, de to genrer. Den tredje genre, der i et forfatterskab som dette regulært spejler de to andre, er essayistikken – sådan som den er formuleret i hhv. Det midlertidige fællesskab. Kritisk prosa fra 40'rne til 70'rne (1972) og Den forbandede utopi. Kritisk prosa fra 70’erne til 90’erne (1995).